Pedalering og kadence

Oprettet d. under Pedalering og kadence

 

Udgangspunktet for god og effektiv cykling er pedalerne. Og når vi taler om pedaler er der ofte nogen der giver udtryk for, at netop det med pedalerne er svært. 

Først skal man have click-sko/pedaler, hvilket betyder at man sidder fast på pedalen. Dette kan for nogen være svært at vænne sig til i starten. 

For det andet skal man øve sig i og være bevidst om “det runde tråd”, for at få en jævn og rytmisk pedalering, der ikke bliver krampagtig. 

Det runde tråd: Det gælder om ikke at overføre kraften til pedalerne stødvist, man skal derfor ikke nøjes med at træde nedad i pedalerne. Kraftoverføringen skal være jævn hele vejen rundt i trådet.
Man får et “rundt tråd” ved, når den ene fod træder ned, at trække opad med den anden, og når den ene fod skubber fremad, trækker den anden tilbage.

 

 

 

Sammen med pedalering og det runde tråd, hører også kadence. Hvis cyklingen skal have en værdi som motion, er det vigtigt at køre med en forholdsvis høj kadence (den hastighed man træder med).
For at opnå en høj kadence må man køre i lave gear, eller med høj hastighed. Det giver ikke bedre kondition at trampe afsted i et højt gear under store anstrengelser, tværtimod opnår man den største styrke og den bedste optræning af lunger og hjerte/karsystemet ved at køre med en høj kadence. 

 

De fleste vil gerne køre med en kadence på omkring 60 omdr./min., men faktisk er den bedste kadence 80-90 omdr./min. for motionister, hvilket alle kan træne sig op til at få glæde af. Når man har trænet sig op, vil man opdage at den høje kadence bringer én meget lettere over de bakker, hvor man førhen gik i stå.


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar