Om os

Kvinderdercykler.dk bloggen bestod tidligere udelukkende af diverse blogindlæg, billeder og nyheder. Bloggen vil selvfølgelig fortsætte med at have cykelrelevante indlæg, billeder fra events og indlæg fra gæstebloggere.
 
I fremtiden vil du nu også finde "Den lille kiosk" -  en webshob, der sælger kvalitetscykeltøj m.m. udelukkende til kvinder.
I shoppen kan du finde spændende nye mærker fra firmaer der enten udelukkende laver kvindetetøj, eller mærker der har en god kvindekollektion. 

Bloggen vil fortsat blive vedligeholdt af Marianne og kiosken vil blive bestyret af Jane og Marianne.

Vi har begge et passioneret forhold til cyklen, både som transportform i det hele taget, som redskab til motion, cykelløb, konkurrence og sidst men ikke mindst til mange fantastiske timer på landevejen overalt i verden.

Vores filosofi er medvirke til at alle kvinder der ønsker det, kan føle sig rigtig godt tilpas på cyklen, hvad enten de er på en kort tur, eller er på langfart. For at opfylde det mål, finder vi det nødvendigt at beklædningen kan klare udfordringer med størst mulige funktionalitet og dermed øget komfort på cyklen. At tøjet har flot design og skøn pasform, som vil fordre de bedste materialer til formålet. 
Som cyklister på flere planer finder vi det helt naturligt og oplagt at tage hensyn til miljøet. Derfor forhandler vi udelukkende produkter, der er produceret så tæt på forbrugeren som muligt(Europa) og som lever op til EU's standarter for miljøhensyn, eller produkter der produceres af genbrugsmaterialer og, hvor producenten eventuelt giver en given procentdel til velgørenhed.

Har du spørgsmål eller kommentarer til enten blog eller shop, er du velkommen til at kontakte os på mailen eller telefonisk.

 
God fornøjelse på blog og shop 

Jane Vedel & Marianne Rørbæk Saugbjerg