Ture og rejser

 

Udover vores to ugentlige fællestræninger har du som medlem af KdC mulighed for at deltage i vores weekendture og rejser til udlandet. De seneste år har vi fast arrangeret en weekendtræningstur til Rebild i foråret samt en rejse til Alsace med ophold på hotel inkl transport af cykel etc. 

 

Vores populære weekendtræningstur til Rebild

Vi overnatter på Comwell Sportshotel i Rebild og i løbet af weekenden vil der være forskellige aktiviteter på cyklen så som små-konkurrencer, længere cykelture med indlagt træning alt efter niveau. Om aftenen er der fællesspisning på hotellet med efterfølgende underholdning i Pejsestuen.

 

Oplev Alsace og prøv kræfter med 'Ballonerne'

Vi kører til hjertet af Alsace, installerer os på et hyggeligt hotel 4-5 dage og udforsker Vogeserne og de såkaldte Balloner på cykel. Derudover vil der naturligvis være rig lejlighed til at nyde den mere kulinariske del af Alsace med besøg på vingårde og indtagelse af franske delikatesser.